Julen er overstået og rigtig mange bruger dagene mellem jul og nytår til at slappe af og planlægge den næste fest, nytåret! Midt i planlægningen af nytårsmiddagen er det dog de færreste, der planlægger menuen til dagen efter - den tømmermands ramte 1. januar. Her er et af mine bud på hvordan du slipper for kedelige pizzaer og slatne burgere leveret til døren - du skal naturligvis slå op på en af de sidste sider i min "Bacon - kødets eget krydderi" og lave en baconrulle med ost og røræg. Retten lever til fulde op til hvad man har brug for dagen derpå. Masser af fedt og masser af salt.
Ingredienser
Masser af bacon
Masser af revet ost
4 æg
Salt & peber
Sådan gør du
Forvarm ovn til 200 grader.
Flet din bacon sammen til en stor firkant af bacon. Steg din
bacon i ovnen indtil den er ved at være sprød.
Lav røræg af dine 4 æg. Det gør du ved at slå æggene ud i en
skål og piske dem sammen med en smule salt og peber, hvorefter de kommer på en
varm pande, evt. med lidt fedtstof. Her roder du så rundt i massen indtil den
bliver stiv og fast.
Tag baconen ud af ovnen og steg videre på en stor pande mens
du placerer masser af revet ost ovenpå baconen.
Når osten er ved at være smeltet, putter dine røræg ovenpå
osten, tager din baconfirkant op fra panden og ruller den sammen.
Skær herefter skiver af rullen og server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar