tirsdag den 23. august 2011

Fraktur fisk fra Læsø

Ja, du læste rigtigt! Der står fraktur fisk!! Det handler dog på ingen måde om en fisk, som har brækket finnen eller har lidt på anden måde.

Denne ret hedder fraktur fisk, da hende vi har den fra havde brækket armen første gang de lavede retten. Hun er vores nabo på Læsø og vi fik opskriften en sen aften, hvor vores naboer var kommet forbi til en lille eftermiddagsdrink, men endte med at blive hængende til masser af vin og en sen omgang opvarmede fiskefrikadeller fra Thorsen og nogle frisk friterede pommesfrites.


Det skal du bruge:
Fiskefileter (f.eks. kulmule)
Kantareller
Hvidvin
Vand
Citron
Flødeost
Hvidløg

Sådan gør du:
Denne ret er lige så simpel at lave som den smager vidunderligt. Det er en sommerhusret, så der er ikke bestemte mål på hvor meget du skal bruge. Start  med at placere dine fileter af fisk i en bradepande og tilsæt lidt hvidvin, lidt vand og lidt citron, så du damper fisken.

Lige inden den er ved at være klar smider du rensede kantareller på en brandvarm pande i en lille smule smør. Tilsæt presset hvidløg og flødeost - bare sår'n en til to bakker - til kantarellerne og lad det smelte sammen. Ta' fisken ud af ovnen og hæld indholdet af panden udover fisken og sæt den ind igen i ganske få minutter.
Tilgiv mig den dårlige billedekvalitet - jeg garanterer at retten er MEGET bedre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar