Wannabe sushi - en version vellykket, en... ikke så vellykket, men smagen var i top! |
I stedet for fisk er der henholdsvis cheddar og en god skinke. I stedet for ris er der en smørbar ost - i dette tilfælde Philidelphia. Og så er der grøntsager som der også er i en sushi.
Du skal bruge:
4 skiver god skinke på 10x10 cm
2 pakker smørbar ost (f.eks. Philidelphia)
1 stykke agurk på 10 cm
4 tynde skiver cheddar på 10x10 cm
1 snackpeber på 10 cm
Sådan gør du:
Start med skinkesushien. Tør skinken godt af og læg den på en skærebræt. Fordel 2 spsk smørbarost i et jævnt lag på hele skinken. Tag dit agurkestykke og halver det på langs. Fjern kernerne med en ske. Del de to halve stykker endnu engang på langs, så du har fire stykker.
Placer en kvart agurk ovenpå osten. Lad dig ikke distrahere af at jeg på billedet har to stykker. Det var ikke en god ide! Tag skinken i den ene ende og rul den om agurken. Rul sammen til en stor rund stang. Placer den ovenpå et stykke husholdningsfilm og rul den stramt om skinken.
Læg skinken i køleskabet og begynd på den anden wannabe sushi - oste sushien.
Du kender rutinen fra skinke rullen. Ud på skærebrættet med osten, smørbar ost ovenpå, snackpeber i strimler ovenpå og så ruller du det hele sammen.
Sådan, så ligner det sgu noget! |
Inden du serverer sushirullerne skærer du dem ud i passende stykker og serverer dem evt med spisepinde for at gøre illusionen perfekt.
Færdigt resultat. |
Mums, hvor ser det lækkert ud. Jeg er vild med ægte sushi, men din variant må helt klart også prøves!
SvarSlet