fredag den 15. juli 2011

Hindbærlikør

Bærsæsonen er lige straks over os og hvis du har en hindbærbusk, så skal du da ha' en hindbærlikør som du kan nyde til vinter! Jeg har altid en hindbærlikør stående i barskabet og den er altid et hit hos gæsterne.

Det skal du bruge:
300 g hindbær (hvis du bruger frosne hindbær, så lad dem tø op i vodkaen!)
300 g sukker
5 dl vodka

Sådan gør du:
Bland det hele sammen i et passende glas. Stil det mørkt i 2 måneder. Ryst det nu og da indtil sukkeret er opløst. Efter 2 måneder filtreres hindbærene fra (kan gemmes til kager og andet guf, hvis det puttes i et skoldet glas og opbevares på køl) og hindbærlikøren hældes på flasker og trækker i en måned, hvorefter den er klar til at drikke. Smagen af hindbær kan godt være ret intens og hvis du synes at den er for stærk, så fortynder du bare smagen med mere vodka.

10 kommentarer:

  1. Tror du man kan lave det med frosne bær, hvis man lader dem koge op 1 min.?

    SvarSlet
  2. Det burde ikke være noget problem, men jeg ville kun bruge frosne købe-hindbær i absolut nødstilfælde. Lige nu topper hindbærsæsonen, så der er masser af friske danske hindbær i butikkerne nu. Brug hellere pengene på dem fremfor frosne hindbær af tvivlsom kvalitet. :-)

    SvarSlet
  3. Har det en udløbsdato og skal den opbevares på køl???

    SvarSlet
  4. Den ældste overlevne hindbærlikør jeg har er fra 2010, har ikke været på køl (men opbevaret mørkt og ikke for varmt) og smager stadigvæk glimrende. Som så meget andet likør, så gør det ikke så meget, hvis den bliver serveret kold (i øvrigt modsat kryddersnapse, som man skal servere mellem kælderkold og stuetemperatur).

    SvarSlet
  5. Du kan sagtens bruge frosne bær. Det bliver faktisk kun bedre da de safter noget mere og afgiver mere smag. Dog ville jeg nok ikke bruge købte frosne bær, men har du bær i haven, så smid dem en tur i fryseren.
    Det er en overdreven god drik. :-)

    SvarSlet
  6. Hej jeg har det dejligste likør smager så godt men men der noget flimme i bunden efter det har stået i 4 uger jeg har siet det fra i kaffefilter hvad kan jeg gøre ved det, det står mørkt og kølig

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er med al sandsynlighed bitterstofferne, der bundfælder. Bare filtrer det fra.

      Slet
  7. Hvorfor har du ikke en opskrift på brombær likør også?

    SvarSlet
  8. Kan sukkeret udelades? Er diabetiker så tænker at der er rigeligt med sukker fra hindbærrene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har lavet hindbærlikøren sødet med stevia og glycerin. Det smager fortrinligt.
      Jeg brugte 5ml glycerin til en flaske vodka og smagte til med ca. 15 dråber "Nutri Nick - Stevia Drops"

      Slet