tirsdag den 30. august 2011

Hyben snaps


Sæsonen for hyben er startet og varer indtil oktober. Indtil da vil du kunne finde masser af de flotte orange frugter som mange drengerøve nok mest husker for deres kløpulver-frø, der i hvert fald i min fødeby var fast indhold ned af ryggen på andre klassekammerater.

Det skal du bruge:
Hyben
Vodka eller smagsneutral snaps

Sådan gør du:
Der er den dovne måde, hvor du bare lige klipper enderne af din hyben og smider dem i et glas til du har fyldt det næsten op, hvorefter du hælder sprut på til det dækker.

Og så er der den mere krævende måde, som jeg benytter, da jeg gerne vil have den reneste smag af hyben i min hybensnaps. Flæk dine hyben og grav frøene ud med en lille ske. Benyt evt. plastikhandsker. Ellers er det samme fremgangsmåde som den dovne. Fyld næsten helt op i et glas med hyben og hæld sprut på.

Lad glasset stå i små 2 måneder og filtrer snapsen gennem et klæde eller et kaffefilter. Nu har du en essens som du kan fortynde op. Smag er meget forskellig, så prøv dig frem til den smag som passer dig bedst. Jeg synes at 1:6 passer meget godt.

4 kommentarer:

  1. Jeg har præcis gjort som du har skrevet. renset hybenen og hældt på glas og det har stået 7 uger. Og nu ville jeg hælde det gennem et filter her i aften. Men så viser det sig at snapsen er blevet til gele. Hvad er der sket? Og hvad kan jeg gøre? Vodkaen er 37,5 %. Venligst Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Pisk det igennem med et piskeris og kør det igennem et kaffefilter. Det hjælper altid for mig.

      Slet
  2. Hyben var ikke moden nok.

    SvarSlet
  3. Umodne hyben har et højt pektinindhold, som gør snapsen geléagtig.

    SvarSlet