tirsdag den 14. juni 2011

Chokoladelikør (med chili)

Den første chokolade/chili likør
Min Mor elsker chokolade. Nej, hun ikke bare elsker chokolade, hun virkelig ELSKER chokolade. Derfor måtte jeg i mine eksperimenter med likører eksperimentere med at lave en chokoladelikør som hun kunne li'. Det resulterede i to forskellige chokoladelikører. En ganske normal chokoladelikør og en chokoladelikør med chili. Begge blev ret vellykkede og kan godt anbefales.

Det skal du bruge:
1-2 dl chokoladesirup
250 g sukker
250 ml vand
1 tsk vanille essens
½ flaske vodka

Sådan gør du:
Bland sukker og vand i en gryde. Kog det op ved medium varme. Det er vigtigt at du hele tiden har kontrol over sukker/vand blandingen, så gå langsomt frem! Når blandingen koger, skruer du helt ned for varmen og lader blandingen små-simre i 5 minutter, mens du hele tiden holder øje med den. Sluk for varmen og stil blandingen til afkøling.

Når blandingen er helt afkølet, tilsætter du vanille essens, vodka og chokoladesirup. Hvis du vil have at likøren skal smage meget af chokolade, tilsætter du naturligvis mere sirup. Bland det hele godt og hæld chokoladelikøren på rengjorte flasker.

Gem chokoladelikøren et mørkt sted - jeg gemmer altid mine likører og snapse i mindst en måned inden jeg filtrerer dem for hvad der måtte have bundfældet sig. Det kan blive nødvendigt lige at ryste flasken inden du serverer likøren, hvis den har stået længe.

Chili edition
Mor er helt vild med chili-chokolade. Derfor eksperimenterede jeg med at tilsætte chili til min chokoladelikør. Og det er ganske simpelt. Ta' en (eller to, if you like it really hot) rød chili, rens den og tilsæt den til chokoladelikøren i et stort henkogningsglas eller andet stort glas med låg. Lad det stå indtil chokoladelikøren har fået den styrke som du finder passende og fjern så chilien.

Jeg har endnu ikke eksperimenteret med det, men det er tænkeligt at du kan benytte samme metode til at lave en chokoladelikør med f.eks. mynte eller med karamelsmag.

4 kommentarer:

  1. Lyder godt nok lækkert, Men øøøh Mads, er det Cayenne, habanero, jalapeno, ghost pepper eller carolina reaper du hentyder til når du siger rød chili. Det ville jo gøre en verden til forskel, ikke kun styrkemæssigt men også i forbindelse med kompleksiteten Mvh Jacob Falk

    SvarSlet
    Svar
    1. Lad din chilitollerance afgøre hvilken chili du tager. Jeg brugte en almindelig rød fra supermarkedet, der jo for entusiaster er i den svage ende :-)

      Slet
  2. Jeg vil tro, at en citronchili vil være ret fantastisk lige her - den er i hvert fald god i chokoladekage :)

    SvarSlet
  3. med 1/2 fl vodka, mener du der en flaske, 70 cl?

    SvarSlet