Denne chokoladesirup er forløberen til det indlæg, som kommer i morgen - nemlig om chokoladelikør. Egentligt ville jeg have skrevet opskriften på både sirup og chokoladelikør i samme indlæg, men denne sirup kan bruges til så mange forskellige ting, at jeg vil lade den stå for sig selv.
Du skal bruge:
50 g godt kakaopulver
250 ml vand
500 g sukker
1 knivspids salt
1 tsk vanille essens (alternativt 2 tsk vanillesukker)
Sådan gør du:
Forskellen på en god chokoladesirup og en vildt god chokoladesirup ligger i hvilken kakao du vælger at bruge. Brug derfor en ordentlig kakao til den her sirup - du vil ikke fortryde det!
Bland kakao og vand i en gryde og varm stille og roligt op ved middel varme. Pisk for at opløse kakaoen. Når kakaoen er opløst, tilsætter du sukkeret og så varmer du op indtil blandingen begynder at småkoge. Pisk under hele opvarmningen og vær meget opmærksom på at blandingen ikke begynder at koge for meget eller endnu værre, koger over! Efter de 3 minutter slukker du for varmen og tilsætter salt og vanille.
Lad det hele køle helt ned og hæld chokoladesiruppen på små flasker. Opbevar i køleskabet.
Siruppen kan bruges til mange ting, primært kager og desserter eller udover frisk frugt. Og så er det en glimrende værtindegave.
Det lyder ret godt - kan være, at svigerforældrene skal 'udsættes' for sådan en flaske på et tidspunkt ;-)
SvarSletlyder lækkert :)
SvarSletÅååh må lave.. det skal da på min næste kage til min bedste chokoman veninde.. og i kaffe.. og på is
SvarSletNu ved jeg da, hvad resten af mit Valrhona kakao skal bruges til!
Tusind tak for de pæne ord!! Hvis du nu skal bruge den til kaffen, så overvej at tilsætte noget vanilleessens til siruppen - tror det gør den endnu bedre til når den skal i kaffen! :-)
SvarSletTak Mads det vil jeg gøre.. ud over chokolade er vanille en af de flittigst brugte ingredienser i mit køkken :-)
SvarSlet@Stine - altså, der er jo vanilleessens i siruppen allerede, men tilsæt noget mere, så der kommer endnu mere vanillesmag når det er til kaffen. Tror jeg vil afprøve det samme herhjemme :-)
SvarSletJa det havde jeg forstået :) Den blev super god og er netop blevet brugt på min seneste kage, hvor der naturligvis er et link til din fremragende opskrift!
SvarSletJeg havde faktisk tænkt at lade en "brugt" vanillestang stå i flasken med sirup.. så bliver smagen bare bedre og bedre som det står og trækker :)
Hej Mads
SvarSletLyder rigtig lækkert. Har du overvejet at lave en kombi, ved at tilsætte chokoladesirp i kaffelikøren?
Hej Anonym,
SletJa, det er overvejet. Ligesom jeg også har overvejet at lave en chokolade/karamel sirup til kaffelikøren. Og en mynte/chokolade sirup til kaffelikøren!! Jeg har endnu ikke prøvet det da, men når jeg skal lave endnu en portion af kaffelikøren, så skal der eksperimenteres!!
Hvis du kommer før mig, så meld gerne tilbage!