søndag den 5. juni 2011

Egesnaps - snyde whisky

Egesnaps fra oktober 2010
Det her er ren snyd. Det smager som whisky, men er det ikke. Ideen stammer fra da jeg så et program om produktion af amerikansk whisky (eller bourbon som det hedder, når det er produceret i USA. Whisky er skotsk, whiskey er irsk), hvor man tog whiskyen som var ganske klar og lod den lagre på egefade i tre år. Dét måtte man da kunne kopiere og i weekenden efter, tog jeg på rov hos Svigermor efter egetræ.

Jeg fandt nogle store stykker egetræ fra forrige års træfældning hos Svigermor. Jeg tog en flækøkse og begyndte stille og roligt at flække egetræet ud i mindre og mindre stykker. Herefter smed jeg nogle af stykkerne i en stor glaskrukke og overhældte dem med smagsneutral snaps.

Efter 14 dage var farven allerede ovre i den klassiske whisky-farve. Nu står den bare og trækker indtil 2013, hvor jeg vil hælde den på flasker og nyde den. Flere kontrolsmagninger undervejs har afsløret at snapsen minder meget om en whisky, men er meget mere blid og blød.

11 kommentarer:

  1. Det tror jeg da egentlig også jeg vil prøve, når du skriver smags neutral snaps hvilken snaps har du så brugt ??

    SvarSlet
  2. Da jeg lavede den egesnaps lavede jeg den på Brøndums smagsneutrale snaps. Det var den sidste snaps jeg lavede på Brøndums. Jeg er nu gået over til kun at bruge ren vodka. Det viser sig at Brøndums (og de øvrige såkaldte smagsneutrale snapse) bliver sødet med lidt honning og så er de jo ikke helt smagsneutrale. Jeg foretrækker selv at søde mine snapse, hvis de skal det :-)

    SvarSlet
  3. Ellers så kan du bruge klar svendborg snaps, der kan købes i brugsen. Det er den eneste snaps på det danske marked der er helt smags neutral.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bruger aldrig andet end Klar Svendborg og jeg får ikke procenter i hår hentede jeg 10 flasker. Har 4 tilbage. Har sat årets Porse produktion igang

      Slet
  4. Hej Mads.
    Hvorlænge skal den stå og trække med egespånerne i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg plejer at lade mine stå i et års tid.

      Slet
  5. Hej Mads 

    Vi har lavet en egesnaps med egestikker (uden bark) på vodka, og har haft den stående i et år.
    Da vi smager den, har den en meget gennemtrængende eftersmag af terpentin. Hvad har vi gjort galt??? Og kan den reddes???

    Mange hilsner
    Karl & Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Hurtige spørgsmål:

      - har I taget frisk egetræ eller tørret egetræ?
      - har egetræet været skåret med motorsav?

      Jeg har hørt om flere, der har haft problemer med smagen når de har brugt frisk egetræ. Der er også folk, der har fået ødelagt deres egesnaps ved at bruge egetræ, hvor der er rester af olie fra en motorsav. Det kan måske være dét, der har ødelagt det. Ellers vil jeg anbefale jer at fortynde snapsen med yderligere vodka og se om det hjælper på smagen. Lav en prøvefortynding, så I ikke potentielt ødelægger en masse vodka.

      Held og lykke!

      Slet
  6. Brygger Gammelby 🇩🇰5. august 2015 kl. 01.40

    En løsning der kan give smagfuld whisky på friskt egetræ, kan være at lette på låget jævnligt og dermed tilføre ilt. Ligesom man gør med nødder. Jeg har hældt god vodka på friske afbarkede pinde, og her en lille måned efter dufter det lovende og farven er flot gylden. I weekenden skal den smages for første gang.

    SvarSlet
  7. Hej Mads.(Og alle andre:-) Nu nærmer sig tiden, hvor mine whisky's har trukket i 3 år, og dermed kan bære navnet. Jeg har lavet en med ristede stykker eg, som en engang foreslog, samt en efter din metode. Prøvesmagningen viste stor forskel! Den ristede smager meget kraftig, og med noter af Det der indtørrede klare lim man sad og "duftede" til i folkeskolen...inden man trillede en kugle af det og skød i nakken på ham foran ;-) Ikke helt min favorit. MEN den almindelige udgave er LÆKKER!! Blød,fyldig og med noter af vanilje og mørk chokolade. Den smager som noget man har givet en formue for. Men Lidl's vodka og tålmodighed er det hele :-) Jeg skal bestemt have sat en mere over, når de andre skal på flasker. Du skrev engang i en anden tråd, at du fortyndede dem en del.. Hvor meget whisky fik du af en portion? Ved ski ikke om jeg tør fortynde den, nu den er SÅ lækker.Den er godt nok helt mørk som en valnøddesnaps, og har tykke gardiner.
    Har du erfaring med efterlagring som vi gør med valnødderne?
    Mvh Bo

    SvarSlet
  8. er der nogen der har erfaring med at tilføre røgsmag som i "rigtig" whiskey? evt. røge et enkelt stykkerne der puttes i vodkaen

    SvarSlet